WineManual Vite Colte, Spezie Barbaresco Riserva 2012 (Barbaresco DOCG)

Vite Colte, Spezie Barbaresco Riserva 2012 (Barbaresco DOCG)

91/100 point

Dyb og ekspressiv næse med lækre noter af både syrlig og tørret kirsebær, tørret blomme og brombær, som har en lidt oxideret, både grøntsags- og bananagtig karakter. Der er masser af volatil syre i form af acetone og så er det en meget floral vin med tørrede roser og violer, som har en helt sødlig karakter. Der er klassiske noter af bark, teblade, tjære, læder og anis som integreres flot sammen med frugten.

Paletten er mindre koncentreret og mere udvandet. Den røde frugt flader mere ud og vinen fremstår langt mere let i udtrykket. Friskheden er også forsvundet lidt med alderen, men det er stadig en smagfuld vin med masser af typicitet – specielt mod afslutningen, hvor smagsindtrykkene intensiveres med noter af volatil syre, jord og tørrede blomster. 2012 var også et friskt, let og frugtdrevet år, hvilket denne vin også bærer præg af, men vinen har nok passeret sit optimale drikkevindue. Den smager dog stadig godt og spiller på alle de rigtige Nebbiolo-noter og en klassisk Barbareco-blødhed og drikkevenlighed.

Vinen er tør med fin krop, eleveret syre og alkohol samt høj tannin.

God pris for en klassisk Barbaresco med ti år på bagen. Moden og struktureret vin med flotte udviklede noter.

Italien
Piemonte
100% Nebbiolo
Italien
Piemonte
100% Nebbiolo