WineManual Vinosia, Marziacanale Taurasi 2013 (Taurasi DOCG)

Vinosia, Marziacanale Taurasi 2013 (Taurasi DOCG)

89/100 point

Tætpakket næse med både syrlige og tørrede kirsebær, ristede sorte blommer og kiwiskræl, som bakkes op af en flot og opløftende volatil syre af acetone (ethylacetat). Der er desuden en sødlig floralitet af tørrede violette blomster, og så er fadet velintegreret og bidrager med tørrede krydderier, kul og toast. Simpel, koncentreret og velskabt næse.

Paletten spejler næsen rigtig fint med noter af syrlige og tørrede kirsebær, syrlig kiwiskræl, parfumerede brombær og acetone. Der er en udemærket saftighed samtidig med, at man får en vis kølighed, som bidrager med noget tiltrængt finesse. Fadet er igen velintegreret med tørrede krydderier, blid vaniljekaramel og en teksturgivende blødhed, som fortsætter længe i afslutningen sammen en lille note af klor. De otte års modning giver lidt dybde og kompleksitet, men ellers har vinen holdt sig godt. Den kan dog godt klare 3-5 år mere i kælderen.

Vinen er tør med fyldig krop, eleveret syre og alkohol samt moderat tannin.

Moderne og poleret Taurasi, som dog alligevel er sluppet fint afsted med sit fadbrug. Bør nydes lettere afkølet.

Italien
Campania
100% Aglianico
Italien
Campania
100% Aglianico