WineManual Sainte Rose, La Croisade Pinot Noir 2017 (Pays d'Oc IGP)

Sainte Rose, La Croisade Pinot Noir 2017 (Pays d’Oc IGP)

88/100 point

Rund, men ikke særlig intens næse, der viser blide, cremede noter af slikkede jordbær. Duften er lidt karbonisk i stilen, da man også får noget pære/banantyggegummi og candyfloss. Det er desuden også en floral vin, hvor man får violer og syrener.  

Paletten er mere intens og saftig med sødere rød og blå frugt – især vandmelon og blåbær. Desuden er der tørrede krydderier og en granitagtig mineralitet. Afslutningen byder på en lille grønlig og bitter pyrazinnote af hyldeblomst og stikkelsbær, som giver et lillebitte chilensk præg.

Vinen er tør med lettere eleveret syre, tannin og alkohol samt moderat krop.

Pinot Noir fra Sydfrankrig har svært ved at finde den klassiske elegance og forførende lethed. Vinene herfra udstråler altså en anden karakter, som viser mere solmodenhed og koncentration.

Stille og rolig vin, som dog ikke vælter én bagover.

Frankrig
Languedoc
100% Pinot Noir
Frankrig
Languedoc
100% Pinot Noir