WineManual Roots Wine Co., Klee Pinot Noir 2018 (Willamette Valley AVA)

Roots Wine Co., Klee Pinot Noir 2018 (Willamette Valley AVA)

88/100 point

Udemærket intensitet i næsen med en del acetone, som giver en piemontesisk udstråling sammen med syrlige røde kirsebær. Der er desuden blåbær, peber og teblade. Duften spiller på syrlighed, tørret frugt og kølighed sammen med en opstrammende krydret profil. Ikke vildt kompleks eller elegant næse, da aromaerne virker lidt rodet sat sammen. Der er dog en fin saftighed og blødhed.

Paletten er let med noter af modne skovbær. Derudover får man tørrede rødviolette blomster, våde blade og lidt citrusskal. Man fornemmer ikke fadnoterne af vaniljekaramel, som Willamette Valley Pinot ellers plejer at udstråle.

Vinen er tør med god syre, lave tanniner, fin krop og eleveret alkohol.

Lidt for rodet Pinot, som minder mere om Barbera.

USA
Oregon
100% Pinot Noir
USA
Oregon
100% Pinot Noir