WineManual Romer Hof, Necto II Riesling 2015 (Mosel)

Romer Hof, Necto II Riesling 2015 (Mosel)

90/100 point

Intens Riesling-næse med fremtræden petroleum sammen med citrongræs, lime og bagt kvæde. Der er desuden masser af dybe noter af hvid fersken og abrikos. Man finder også lidt reduktive, røgede flintnoter og en pæn mængde hvide blomster. Det er en sødlig duft, hvor man bliver mødt af honning og lidt syltet ingefær.

Paletten har en flot friskhed, som er tiltrængt med Feinherbens restsødme. Der er en stor smag, hvor man får opfriskende grapefrugtsaft, naturtro stenfrugt, grønne æbler og saftig ananas. 

Alderen har også gjort vinen godt, da man får mere intensitet, dybde og kompleksitet i frugten, hvor der også kommer en mere krydret profil frem.

Vinen er halvsød med høj syre, let krop og moderat alkohol.

Rigtig flot Feinherb med kæmpe typicitet og harmonisk sødme for denne stil. Bør nydes rimelig afkølet.

Tyskland
Mosel
100% Riesling
Tyskland
Mosel
100% Riesling