WineManual Hacienda Solano, Selección 2019 (Ribera del Duero DO)

Hacienda Solano, Selección 2019 (Ribera del Duero DO)

87/100 point

Rimelig rodet og ikke særlig intens næse, som viser usofistikerede fadnoter af flødekaramel sammen med cremet jordbær, røde kirsebær og tørret blomme. Man fornemmer en udemærket saftighed i frugten, som får følgeskab af søde krydderier, sursød sovs og jod. Der er også en gennemgående duft af fersken, hvilket vi for det meste kun oplever i rødvine af lav kvalitet.

Paletten er ret flad med en meget kort afslutning. Koncentrationen forsvinder meget i smagen, hvor man efterlades med syrlige og livløse røde kirsebær, hvor saftige jordbær og hindbær dog lurer i baggrunden med en flormelisagtig blødhed og sødme. Eftersmagen gemmer på en upassende tandpastasmag.

Vinen er tør med fin krop, lidt over moderat syre, lave tanniner og eleveret alkohol.

Uinspirerende Ribera del Duero, som mangler kompleksitet og personlighed.

Spanien
Castilla y León
98% Tempranillo og 2% Albillo
Spanien
Castilla y León
98% Tempranillo og 2% Albillo