Blød og kalket mineralitet i næsen med naturligt modnede gule æbler, grøn pære og meyercitron. Derudover er der kamillete og margueritter sammen med oxidative noter af mandler.
Autolysen er til stede, men ikke overvældende. Her får man brioche, toast og surdej, som giver den eftertragtede dybde og kompleksitet. Man fornemmer lidt syrlig ribs, kirsebær, blomme og kvæde, som afslører Pinot Noir’en. Blød duft med en landlig floralitet.
Paletten er endnu mere harmonisk med flot citrus og syrlige grønne æbler. Vinen føles stadig ungdommelig, så der er stadig mange år tilbage i denne Champagne. I eftersmagen dukker rød frugt og blåbær op, som fremstår knastørt.
Det er en fuldstændig tør vin med høj mineralitet og en elektrisk høj syre. Kroppen og alkoholen er moderat og moussen er skummende med mikroskopiske bobler.
Flot Blanc de Noirs med fin dybde og imponerende friskhed.