WineManual Niepoort, Porto 10 Years Old Tawny (Porto DOP)

Niepoort, Porto 10 Years Old Tawny (Porto DOP)

91/100 point

Fin intensitet i næsen med god oxidering, som byder på acetone, nødder og tørret frugt såsom svesker, dadler og figener, hvor også tørret hø bidrager til duftprofilen.

Udtrykket er dog noget rodet og usammenhængende. Acetonen har en lidt uharmonisk fremtoning, og frugten er ikke så klar, men fremstår mere støvet og skrøbelig.

Paletten er mere balanceret, hvor sødmen, syren og alkoholen fremhæver den tørrede frugt og forener den med appelsinolie, brændt sukker og lidt kaffe. I afslutningen dukker de oxidative og ristede valnødder op, som sammen med kaffe og karamel hænger længe i munden.

Vinen er sød med fin syre, høj alkohol, meget fyldig krop og ingen tanniner. 

En smagfuld Tawny fra en af områdets store kanoner, som dog her mangler elegance og harmoni i næsen.

Update: Efter tre dage i et koldt køleskab åbner næsen mere op og bliver en spejling af paletten.

Portugal
Douro
Touriga Nacional, Tinta Barocca, Touriga Franca, Tinta Cão, m. fl.
Portugal
Douro
Touriga Nacional, Tinta Barocca, Touriga Franca, Tinta Cão, m. fl.