WineManual Monzio Compagnoni, Franciacorta Alla Moda Brut N.V. (Franciacorta DOCG)

Monzio Compagnoni, Franciacorta Alla Moda Brut N.V. (Franciacorta DOCG)

88/100 point

God modenhed i næsen, hvor man får abrikos, gyldne æbler og kvæde. Dybden er fin, men autolysenoterne er ikke særligt udprægede. Man får dog lidt smørret brioche og ristede mandler. Rimelig simpel, ungdommelig og frugtig duft.

Paletten har livlige og skummende bobler, hvor man får stenfrugt og pære sammen med crème fraîche, bagt citron og lidt blåbær. Autolysen er også meget mindre her, men modenheden er stadig i front. Franciacorta har heller aldrig problemer med at modne frugten, så stilen er mere som Cava fra Katalonien.

Ift. Champagne, så får vi altså større intensitet, modenhed og fylde i Franciacorta.

Syren er eleveret, kroppen er fyldig og alkoholen er moderat, men restsødmen er en anelse for høj, hvilket giver en lidt usofistikeret oplevelse.

Italien
Lombardiet
80% Chardonnay og 20% Pinot Noir
Italien
Lombardiet
80% Chardonnay og 20% Pinot Noir