WineManual Le Strette, Persole Barbera d'Alba Superiore 2020 (Barbera d'Alba DOC)

Le Strette, Persole Barbera d’Alba Superiore 2020 (Barbera d’Alba DOC)

88/100 point

Fin intensitet i næsen, som afgiver aromaer af både syrlige og tørrede kirsebær sammen med hindbær og brombær. Der er lavendel, tørrede urter, teblade og pebret kød sammen med en grøntsagsagtig lugt af bøvs. Man får desuden nogle opstrammende krydderier fra fadet, som også fedter frugtnoterne op i lidt vanilje og karamel.

Paletten har en større fylde og virker mere harmonisk. Her får man mere saftig kirsebær, som igen cremes ind i velintegrerede fadnoter af vaniljekaramel, toast og kakao. Smagen er både aromatisk i frugten samtidig med, at man får struktursskabende noter af bagværkskrydderier, halvbitre urter og tørrede violette blomster.

Vinen er tør med lidt over moderat krop, eleveret syre og alkohol samt formindskede tanniner.

Vellavet modernist-Barbera, som dog har lidt hørmede aromaer, der skygger for elegancen. Mangler noget wow-faktor og et år mere i kælderen.

Italien
Piemonte
100% Barbera
Italien
Piemonte
100% Barbera