WineManual La Cave Les Côteaux du Rhône, La Balade de Coline 2020 (Vaucluse IGP)

La Cave Les Côteaux du Rhône, La Balade de Coline 2020 (Vaucluse IGP)

88/100 point

Fuldstændig klassisk Grenache-næse med saftige noter af bagt rød frugt såsom jordbær, kirsebær og hindbær samt ristede blommer. Der er en genkendelig oxideret karakter, som giver en lidt tung fornemmelse over duften sammen med lidt volatil syre, som giver sig til kende i form af syltede agurker. Der er godt med provencekrydderier sammen med sort te, tørret appelsinskal og læder. Vinen har desuden en animalsk udstråling og en flormelisagtig blødhed over sig, som også er helt forventeligt for sydfransk Grenache.

Paletten er mindre saftig og altså mere rank og let i udtrykket. Man fornemmer stadig en god modenhed med rød frugt, volatil syre og tørret citrusskal. Det er ligeledes en krydret vin med peber, enebær og blød lakrids. Denne vin spiller mere på krydderi og jordnoter end saftig frugt, men det fungerer stadig fint.

Vinen er tør med ret let krop for en Grenache at være. Der er lettere eleveret syre og alkohol samt moderat tannin.

Simpel og klassisk Grenache, som dog mangler kompleksitet og dybde. Rigtig god indgangsvin til Rhônedalen.

Frankrig
Côtes du Rhône
90% Grenache, 5% Syrah og 5% Carignan
Frankrig
Côtes du Rhône
90% Grenache, 5% Syrah og 5% Carignan