WineManual Château de Landiras, Graves 2018 (Graves AOP)

Château de Landiras, Graves 2018 (Graves AOP)

88/100 point

Klassisk ungdommelig Bordeaux-næse med aromaer af solbær, sorte kirsebær og blommer. Derudover er der en del violer sammen med grøn peberfrugt, salvie og grønne peberkorn. Duften er ligeledes ret animalsk med noter af vildt og læder. Det er også en jordet vin, hvor især jod springer frem sammen med fugtig muldjord, grafit og grus.

Paletten er rimelig let, men meget klassisk. Her får man mere rød frugt og flere fadnoter af vanilje, bagværkskrydderier og cedertræ. Pyrazinnoterne af grøn peberfrugt, tørrede urter og salvie kommer også fint frem her på paletten. Man fornemmer også en velkendt støvet mineralitet, og smagen spiller også meget på de jordede noter. Vinen er ikke saftig som man ellers ville have forventet af en 2018. Her får man i stedet en mere let og forsigtig Bordeaux, som heller ikke viser det store potentiale for flaskelagring, da der ikke er nok frugt til at bakke den op i længden.

Vinen er tør med moderat krop samt eleveret syre, tannin og alkohol.

Klassisk Bordeaux, som dog mangler frugt, kompleksitet og personlighed.

Frankrig
Bordeaux
75% Merlot og 25% Cabernet Sauvignon
Frankrig
Bordeaux
75% Merlot og 25% Cabernet Sauvignon