WineManual Grifalco, Gricos 2019 (Aglianico del Vulture DOC)

Grifalco, Gricos 2019 (Aglianico del Vulture DOC)

88/100 point

Masser af moden og ristet sort frugt i næsen med sorte kirsebær, brombær og blommer. Derudover får man figner og tørrede kirsebær samt tørrede violette blomster. Der er noget opløftende volatil syre i form af balsamico, som løfter frugtnoterne og bidrager med en parfumeret og kompleks karakter. Det er ligeledes en jordet vin, da man får noter af aske og muld.

Ikke en særlig dyb næse, men dog elegant, samtidig med, at frugten føles rustik. Duften kan måske opfattes som en anelse rodet.

På paletten får man en flot syre, som får frugten over i en rødere og mere umoden nuance. Her er det syrlige røde kirsebær, der dominerer sammen med umodne ribs, som efterlader en ret bitter bismag. Igen får man jordede aromaer og lidt jod. Ret simpel smag, som er langt mere spinkel og nøgen ift. næsen.

Vinen er tør med eleveret syre, moderat tannin og alkohol samt lidt over moderat krop.

Italien
Basilicata
100% Aglianico
Italien
Basilicata
100% Aglianico