Brunlig farve i denne 20-års tawny, som ikke har skyggen af røde nuancer over sig. Næsen er dyb og intens med flotte, bløde noter af mælkechokolade, knastørt hø og en volatil syre af møbelpolish. Der er knastørre svesker og dadler, som sammen med en alkoholisk og nøddeagtig udstråling giver en karaker af frugtkage.
Paletten er flot sammensat med en olieret tekstur med alkoholisk varme og flotte noter af tørret frugt og fudge. Man fornemmer en oxidation af blide, cremede nødder, men samtidig også en biologisk lagret sherrynote af acetaldehydnote, som efterlader en smag af stødte gule æbler.
Vinen er sød med fyldig krop, formindsket syre, lave tanniner og høj alkohol.
Flot 20-års tawny, som dog mangler noget personlighed og en lille smule wow-faktor før, at den kan skille sig ud fra mængden.