Fantastisk præcision i næsen med en betagende dybde af sorte tørrede kirsebær, tørrede rødviolette blomster og tørrede krydderurter. Desuden finder man kamfer og fennikel.
Paletten er saftig, koncentreret og superpræcis. Det er en vanvittig flot fornøjelse og harmoni, hvor tørret figen og kirsebær dominerer sammen med sød tobak, bark og bagt jord. Smagsoplevelsen er koncentreret og utroligt velbalanceret.
Vinen er tør med høj syre og meget udtørrende tanniner, fyldig krop og eleveret alkohol (14,5%).
Fantastisk og nærmest skræddersyet vin, der drikker rigtig godt nu. Man får rigtig meget vin for pengene. Skal opleves.
94 pts. Gensmagt 23. september 2021 – fra anden flaske:
Stor intensitet i næsen med tørrede mørke kirsebær, røde æbler, tomat og tørrede violette blomster. Der er godt med tørrede krydderier i form af timian, fennikel og masser af kamfer. Det er et sødligt og intenst udtryk, der viser god tertiær udvikling. Der er desuden lidt opløftende volatil syre i form af let acetone.
Paletten har en stor saftighed med både tørrede og syrlige røde bær samt tørret figen. Fadet har stabiliseret vinen godt og giver mest en stramhed og tørret krydderi til vinen i øjeblikket. Mineraliteten er rigtig god med knuste sten, bagt jord og ler. Eftersmagen har et let røget og balsamisk udtryk
Vinen er tør med god sødmefornemmelse. Syren er i den høje ende sammen med høje tanniner, fylde og alkohol.
Moderne og poleret Brunello, som er meget glædesgivende, men også rimelig mættende.