WineManual Armando Piazzo, Barolo 2000 (Barolo DOCG)

Armando Piazzo, Barolo 2000 (Barolo DOCG)

92/100 point

Dejligt udviklet næse med tørret frugt såsom figner, svesker og sorte kirsebær. Derudover finder man tørrede roser og violer samt anis. Den volatile syre er til stede i form af blid acetone og balsamico, som sammen med kamfer danner en flot kølighed. Mineraliteten er udpræget, hvor organisk muldjord og blid champignon er fremtræden.

Paletten er mindre intens end næsen, men klart stadig i live. Her er der igen tørrede frugter og rødviolette blomster, der dukker op kort efter den relativt neutrale ankomst. Syren er stadig levende og tanninerne er moderate, men velourbløde.

En veludviklet vin med masser af tertiær kompleksitet i næsen, men som dog virker lidt træt på paletten. Skal drikkes nu.

Italien
Piemonte
100% Nebbiolo
Italien
Piemonte
100% Nebbiolo