WineManual Bosio, Boschi Dei Signori Barolo 2014 (Barolo DOCG)

Bosio, Boschi Dei Signori Barolo 2014 (Barolo DOCG)

87/100 point

Indbydende næse med en sødlig dybde, hvor surkirsebær og røde blommer strømmer frem sammen med en smule tørret frugt såsom sveske og rosin. Der er desuden en sødlig potpourri  af roser og violer samt tørrede teblade, bark og tobak. Næsen udstråler god kvalitet med en yderligere fin, krydret profil med lakrids, kanel og lidt læder.

På paletten er den lækre frugtprofil fra næsen ikke lige så meget til stede i smagen, som istedet byder på jordede noter såsom muld og vissen bark. Vinen er tæt på knastør, men det ville klæde den med en smule restsukker, da kroppen er meget slap. Lader man vinen hænge i munden, samler vinen sig og skaber en god harmoni med marcipan og romrosin. 

Tanninerne er i den høje ende, og er rå og grønne i det. Afslutningen er bitter og usammenhængende.

Det er en vin, der kunne have et fint potentiale, men desværre halter paletten gevaldigt bagud.

Italien
Piemonte
100% Nebbiolo
Italien
Piemonte
100% Nebbiolo