WineManual Aux Mages, Diaspora Pinot Noir 2022 (Santa Maria Valley AVA)

Aux Mages, Diaspora Pinot Noir 2022 (Santa Maria Valley AVA)

91/100 point

Slikket frugt med skovjordbær, blommer og let ferskenyoghurt. Der er blide helklasenoter, som giver aromaer af grøn rabarber og peber, som smelter fint sammen med volatil syre af cornichoner. 

Næsen kæmper med for meget koncentration og solmodenhed, som gør, at low-intervention vinstilen ikke lykkedes til fulde. Modenheden giver for rodet en karakter, som mangler finesse og elegance.

Paletten har en fin lethed med fremtræden, elektrisk – og nærmest tomatpuréagtig – volatil syre af syltelage, som syrner i svælget som efter et surt opstød. Frugten har en perfekt sødme og modenhed, men selve vinstilen føles for powerfuld og opjusteret. Ift., at inspirationen nok kommer fra Bourgogne, så får man for meget volatilitet, som ikke matcher med den allerede modne frugt.

Vinen er tør med moderat krop, eleveret syre, lav tannin og moderat alkohol.

Low-intervention vine er altid et friskt pust, og volatil syre og vildskab bidrager altid med personlighed og kompleksitet. Til prisen er der dog et clash mellem terroir og vinifikation, som ikke fungerer optimalt.

USA
Californien
100% Pinot Noir
USA
Californien
100% Pinot Noir