En næse som Provence-rosé, hvor koldgærede noter af vandmelon, skovjordbær og pærevingummi dominerer med en underliggende fornemmelse af lakrids og blid volatil syre.
Paletten har en forførende lethed med ekstremt lette tanniner, som dog alligevel formår at indhylle hele tungens overflade på fornemt vis. Frugten domineres af flotte skovbær, som bakkes op af et meget blidt, men dog lidt usofistikeret fadpræg af flødekaramel.
Vinen er tør med moderat krop og alkohol, eleveret syre og formindsket tannin.
Skæg Grenache Noir, som klart udstråler en stil, der præges af køligere mesoklimaer.