WineManual Aux Mages, Aurora Chardonnay 2022 (Sta. Rita Hills AVA)

Aux Mages, Aurora Chardonnay 2022 (Sta. Rita Hills AVA)

90/100 point

Konventionelt og lettere koldgæret udtryk i næsen med pærevingummi, fersken og melon. Man fornemmer et lille reduktivt præg, som får tankerne hen på Chablis. 

Der er en malolaktisk og sur lie-karakter af smør og crème fraîche, som sammen med en let musknote, trækker tråde til Côte de Beaune. I denne vin får man dog langt mere fylde og voluminøsitet, som maskerer elegancen og mineraliteten.

Paletten spejler næsen fint, men her overtager moden pære og stenfrugt desværre stadig for meget. Fadet cremer yderligere op, hvilket gør vinen lidt for kvabset.

Vinen er tør med fyldig krop, eleveret syre og meget lidt eleveret alkohol.

Lidt for generisk stil, som mangler vildskab, personlighed og mindre solmodenhed. Fadet er dog meget kvalitetsbetonet og integreret på en intellektuel måde.

USA
Californien
100% Chardonnay
USA
Californien
100% Chardonnay