God intensitet i næsen med kandiseret citron, dyb og cremet mango- og passionsfrugtpuré samt abrikos. Man finder desuden terpener i form af appelsinolie og en gennemgående frisk salthed.
Paletten er lidt mindre intens, dyb og sødlig, men spejler ellers næsens smagsnoter fint sammen med moden citrus, hvide blomster og grøn melon. Man finder en gennemgående cremet sur lie-smag og en udemærket, lettere saltet mineralitet.
Vinen er tør med lidt over moderat krop, moderat alkohol og eleveret syre.
En udemærket og frisk Albariño til pengene, som smider sin tropiske frugtprofil og bliver mere citrusdomineret ved iltning.