WineManual Argyros, Atlantis White 2020 (Santorini PDO)

Argyros, Atlantis White 2020 (Santorini PDO)

89/100 point

God intensitet og friskhed i næsen med aromaer af moden lime, kvæde og syrlig stenfrugt. Man fornemmer et lidt røget og svovlet præg med noter af aske og flint sammen med den karakteristiske petroleumsnote, som får vinen til at minde om Riesling fra Clare Valley. Der er en lille oxidativ karakter, som giver noget dybde og kompleksitet til duften og så finder man en fin note af tørrede hvide blomster. 

Paletten er meget frisk med en smag af citron og syrlige grønne æbler. Der er en fin rød tråd mellem duft og smag, men den tårnhøje syre giver en mere opstrammende fornemmelse. Man fornemmer også lidt salt, som hænger ved i eftersmagen og så er der også en lille dybdeskabende oxidering, som gør vinen mere interessant.

Vinen er tør med lidt over moderat krop, høj syre og moderat alkohol. Denne Assyrtiko har dog ingen tegn på fenolisk bitterhed (tannin).

Udemærket typicitet i denne Assyrtiko, men den mangler lidt mere alkohol og et lille tanninbid, før at den er helt klassisk. Ellers en meget frisk og vellavet vin.

Grækenland
Aegean Islands
100% Assyrtiko
Grækenland
Aegean Islands
100% Assyrtiko