WineManual Domaine de Mongillon, Côtes du Rhône Villages 'Visan' 2017 (Côtes du Rhône-Villages AOP)

Domaine de Mongillon, Côtes du Rhône Villages ‘Visan’ 2017 (Côtes du Rhône-Villages AOP)

89/100 point

Indbydende og frisk næse med halvslikket og let stuvet jordbær, hindbær og blomme. Vinen dufter nærmest af krydret parfume, men det fungerer egentlig ret godt. Det er et ungt udtryk, som dog fremstår ret åbent og luftigt, hvilket er forfriskende for en 2017, som ellers plejer at være koncentreret, halvrodet og indelukket i øjeblikket.

Paletten er saftig med en forfinet solmodenhed. Man fornemmer igen en spøjs parfume, som er fremtræden fra ankomsten til afslutningen. Vinen er meget floral med udprægede violette blomster. Desuden er der grapefrugtskal, god mineralitet og blid sød lakrids. Afslutningen er dog lidt uelegant, hvor profilen bliver mere bitter med den dominerende kvindeparfume.

Vinen er tør med en fin sødmefornemmelse fra den modne frugt. Der er god syre, som det relativt høje indhold af den kombinerede sammensætning af Syrah og Carignan bidrager med. Tanninerne er meget blide og kroppen har en god fyldighed.

En fantastisk hverdagsvin til prisen. Igen bevises det, at cru’erne fra Côtes du Rhône-Villages gemmer på noget af verdens bedste value for money.

Frankrig
Côtes du Rhône
60% Grenache, 30% Syrah og 10% Carignan
Frankrig
Côtes du Rhône
60% Grenache, 30% Syrah og 10% Carignan