WineManual Montedidio, Compagnia Siciliana 1921 Pacificus Syrah 2018 (Terre Siciliane IGP)

Montedidio, Compagnia Siciliana 1921 Pacificus Syrah 2018 (Terre Siciliane IGP)

87/100 point

Tæt og varm næse, hvor man fornemmer, at fadet er i front. Desværre er det som frygtet den usexede og kvalme slags, som udstråler espresso, vanilje og kanel. Det lugter af bourbon, men underliggende er der dog en koncentreret frugtprofil med marmelade, sort frugt og saftige svesker, som ikke føles alt for “billigt”.

Paletten er heldigvis bedre, hvor den varme frugt får lov at dominere og fadet bliver mere integreret. Vi må dog understrege, at fadnoterne slet ikke burde være en del af disse syditalienske frugtbomber – det har absolut intet med seriøs vinfremstilling at gøre. 

Frugten er igen kulsort, og Syrah’en bidrager her med struktur. Syren er faktisk udemærket og de tydelige tanniner danner en vinøs oplevelse, som også gør den fyldige krop og høje alkohol mere medgørlig.

Man bør ikke tage denne vin for seriøst idet, vi har med en “jokevin” at gøre, som drukner det ellers fine druemateriale i syntetisk fad.

Vi respekterer dog, at denne vin kunne være et lille springbræt ind i den virkelige vinverden for de mange Primitivo-fans derude. Vinen spiller nemlig meget på de samme tangenter som de forfærdelige vine fra Puglia, som langt de fleste danskere desværre hælder i hovedet.

Skift Primitivoen ud med Syrah og oplev her en vin med en acceptabel struktur og vinøsitet.

Italien
Sicilien
100% Syrah
Italien
Sicilien
100% Syrah