WineManual Capçanes, Mas Donís Old Vines 2016 (Montsant DO)

Capçanes, Mas Donís Old Vines 2016 (Montsant DO)

89/100 point

Fin kvalitet i næsen med jordbær, kirsebær og en superlækker aroma af blommelikør. Underliggende finder man fint integreret chokolade, vanilje og sursød sovs. For 99 kr. dufter det sgu godt!

Paletten er fyldig og kontrolleret med en forførende mængde tørstof, som giver godt modspil til de syrlige, halvbitre, men samtidig hamrende modne røde frugter.

Vinen er tør med god syre og moderate tanniner. Alkoholen føles højere end de anslåede 14%. Man fornemmer desuden en gennemgående note af naturtro egetræ, som hænger ved længe i eftersmagen.

En rigtig flot vin til prisen!

Spanien
Catalonien
85% Garnacha og 15% Syrah
Spanien
Catalonien
85% Garnacha og 15% Syrah