God parfume i næsen, som viser tydelige terpener i form af rosenvand, litchi og appelsinolie. Selvom, der er dybde i frugten, er duften stadig frisk, citrusdrevet og tropisk.
Paletten følger duften fint, men er ikke nær så terpendrevet. Her fornemmer man moden grapefrugt, abrikosmarmelade og grøn mango. Syren skærer virkelig gennem sødmen mod afslutningen, og skaber en flot friskhed og skarphed til vinen. Eiswein er dessertvinens svar på Moscato d’Asti med sin friske og frugtige profil samt florale, drueagtige karakter.
Vinen er sød med fyldig krop, høj syre og lav alkohol.
Eiswein er en kategori for sig, som ikke får indflydelse af botrytis. Derfor får man en langt mere simpel dessertvin, som spiller mere på friskhed fremfor oxidering og fordybende kompleksitet.