Rimelig sødlig og ungdommelig næse, som fremhæver frugt fremfor autolyse. Her er der fersken, pære og meyercitron, som blandes med en udpræget musknote, der kan sammenlignes med duften af liljer. Man fornemmer desuden margueritter, kamille og oxideret mandel. Autolysen er mere i baggrunden, men man har dog stadig opnået noter af brioche, surdej og crème fraîche. Det er en noget rodet næse, som ikke formår at balancere funk, frugt og oxidering ordentligt.
På paletten fornemmer man en god fylde, som især frembringes af den bemærkelsesværdige dosage. Restsukkeret er usofistikeret, og giver for tung en karakter. Igen er det stenfrugt, der dominerer sammen med saftig gul pære og markblomster. Mineraliteten er heller ikke voldsomt fremtræden i denne vin.
Vinen er tør, men har alligevel en opfedende restsødme. Kroppen er derved også fyldig. Syren er eleveret og alkoholen moderat.
Der mangler elegance i denne champagne, som spiller mere på frugt, fylde og ungdommelighed. Her fornemmer man ikke den dybde, som stor champagne kan frembringe.