WineManual Yves Loison, Clovis Champagne N.V. (Champagne AOP)

Yves Loison, Clovis Champagne N.V. (Champagne AOP)

91/100 point

Citrusdrevet og mineralsk næse, som udviser god elegance med noter af Granny Smith-æble, citron og umodne skovbær. Det er en frisk, simpel og stilren champagne, som på ingen måde stikker ud i en funky retning. Her er der udemærket autolyse med brioche og crème fraîche sammen med oxidative aromaer af ristede mandler.

Paletten er sprød og klassisk i udtrykket; igen med citrus- og syrlige grønne æbler. Der er markblomster som kamille og margueritter samt en fin mineralitet af saltede østersskaller. Relativt simpel stil, men meget klassisk og genkendelig. Dosagen er velbalanceret, og eftersmagen længer længe med ristede nødder.

Vinen er tør med moderat krop og alkohol samt høj syre.

Frisk og ligefrem champagne, som ikke skejer ud på hverken kompleksitet eller personlighed, men som står som en pålidelig repræsentant for regionen.

Frankrig
Champagne
34% Pinot Meunier, 33% Pinot Noir og 33% Chardonnay
Frankrig
Champagne
34% Pinot Meunier, 33% Pinot Noir og 33% Chardonnay