WineManual Wente, Morning Fog Chardonnay 2018 (Livermore Valley AVA)

Wente, Morning Fog Chardonnay 2018 (Livermore Valley AVA)

90/100 point

I næsen oser smør og popcorn op af glasset – man er ikke i tvivl om, at det er fadtung Chardonnay fra Californien, vi har med at gøre!

Næsen er ret så intens med noter af gule æbler, bananer, modne abrikoser og kaprifolium, hvor man er i tvivl om de bombastiske aromaer er lidt for voldsomme eller derimod appetitvækkende.

Når vinen smages over et par gange, så går man fra at være skræmt af dens tunge smørrede udtryk, til at blive draget af den prominente indflydelse fra fadet og den supermodne frugt.

Paletten byder således på abrikoser, honningmelon, smør, flødekaramel og dåsemajs. Det fungerer ret godt, da vinen fremstår fed i munden, men samtidig bindes sammen af en smule syre og kølighed, som tæmmer den tunge frugt og fadet.

USA
Californien
100% Chardonnay
USA
Californien
100% Chardonnay