WineManual Weingut R&A Pfaffl, Wien.1 Vienna White Blend 2019 (Wien)

Weingut R&A Pfaffl, Wien.1 Vienna White Blend 2019 (Wien)

88/100 point

Let og forfriskende næse med krydrede noter af granitsten, hvid peber og fersk agurk. Derudover fornemmes en underliggende sødme, som kommer til udtryk i form af hvide ferskner, nektariner og grønne æbler. Et tydeligt præg af terpener i form af appelsinolie og rosenvand er også tilstede.

Smagsmæssigt er det en vin, som fremstår lidt rå i forhold til den fine næse. Udover den sødmefulde tropiske frugt, dukker de rå og vegetabilske noter op i form af selleri, sukkerærter og purløg. Mineraliteten i vinen er også til at fornemme og efterlader en smag af flintesten i munden.

Vinen har et fint syreniveau, som strammer op og gør denne mikstur af Riesling, Grüner Veltliner og Pinot Blanc letdrikkelig.

Desuden har vinen en anelse kulsyre, hvilket giver nogle fine bobler i glasset, når der hældes op, der dog kan fjernes ved at ryste flasken. Dette er ikke ualmindeligt for unge østrigske hvidvine med skruelåg.

Vinen byder ikke på den helt store smagseksplosion, men er man ikke bange for lidt europæisk, vingummiagtig hvidvin, så går det an.

Østrig
Wien
60% Riesling, 20% Grüner Veltliner og 20% Pinot Blanc
Østrig
Wien
60% Riesling, 20% Grüner Veltliner og 20% Pinot Blanc