WineManual Vega Clara, Diez Almendros 2018 (Ribera del Duero DO)

Vega Clara, Diez Almendros 2018 (Ribera del Duero DO)

88/100 point

Rimelig rodet og usammenhængende næse, der har et moderne udtryk af sort frugt såsom ristede blommer, saftige kirsebær og parfumerede brombær. Der er desuden en potpourri af tørrede rødviolette blomster sammen med tørrede krydderier fra fadet, hvor de franske dominerer med sin robusthed og opstrammende facon.

Paletten er ligeledes moderne i stilen med både saftighed og kølighed. Brombær og blå blommer dominerer sammen med floraliteten og de tørrede krydderier. Det er et meget maskulint og kantet udtryk, som spiller på de rene og polerede linjer. Der er derfor ikke noget rustikhed eller kompleksitetsskabende oxidering.

Vinen er tør med rimelig fyldig krop, eleveret syre og alkohol samt moderate tanniner.

Lidt for uinspirerende Ribera del Duero, som spiller for meget på den internationale og idiotsikre moderniststil.

Spanien
Castilla y León
100% Tempranillo
Spanien
Castilla y León
100% Tempranillo