Næsen er meget klassisk for oversøisk Pinot Noir med en god varme og koncentrerede aromaer af saftige jordbær, kirsebær, hindbær og tranebær.
Der er desuden nogle provencekrydderier i form af rosmarin og timian. Minder om en højkvalitets Spätburgunder.
Paletten er velbalanceret og mere afdæmpet end næsen med brombær, tyttebær og tranebær. Desuden er der sød bark og tobak samt kernemælk. Syren er lækker og bidrager med noget finesse og elegance.
Vinen er forfriskende og det klæder den, at der ikke er så meget bemærkelsesværdig restsukker.
Man bliver ikke træt af denne vin, hvor det ene glas tager det andet. En superflot Pinot Noir!