WineManual Stefan Breuer, Handwerk Weiss 2018 (Rheinhessen)

Stefan Breuer, Handwerk Weiss 2018 (Rheinhessen)

88/100 point

God intensitet i næsen, som klart er Riesling-domineret med en udståling af petroleum, pomelo og brændt tændstik. Det er et meget rent og præcist udtryk, hvor man også finder citrongræs, abrikos og en lille smule ingefær.

Paletten har en pæn friskhed og et par fremtrædende gram restsukker, som intensiverer smagsoplevelsen. Det er i ankomsten, at den milde sødme præsenteres, men den bliver hurtigt ledsaget af en stålsat og forfriskende syre, som dog performer bedst mod afslutningen.

Smagen er en nøjagtig gengivelse af næsen, hvor man dog også får en høj mineralitet, som hænger ved i munden.

Vinen er tør med en blid sødme. Kroppen har en fin fylde, syren er eleveret og alkoholen er moderat.

Et venligt og ukompliceret Riesling-blend, som både byder på friskhed, blid sødme og typicitet.

Tyskland
Rheinhessen
Riesling, Silvaner og Bacchus
Tyskland
Rheinhessen
Riesling, Silvaner og Bacchus