WineManual Domaine Roger Perrin, Côtes du Rhône 2019 (Côtes du Rhône AOP)

Domaine Roger Perrin, Côtes du Rhône 2019 (Côtes du Rhône AOP)

88/100 point

Meget ungdommelig frugt i næsen, som her viser ristet rød blomme, masser af bagt hindbær og sød lakrids. Desuden er der tørrede krydderurter og røde blomster, enebær og lidt peber. Det er helt klart et Grenache-baseret Sydrhône-blend, man fornemmer, men det er stadig et noget rodet udtryk, som dog også er forventeligt for så ung en vin. 

Paletten er meget kontrolleret og ret elegant i udtrykket. Man får en forventelig saftighed, men ikke en voldsom varme, som skyldes den relativt beskedne alkohol (14%) for dette område. Vinen har et lettere laktisk udtryk med lidt ferskenyoghurt sammen med puddersukker, lavendel og tørret grapefrugtskal i afslutningen.

Vinen er ret velstruktureret med en fyldig, men stadig kølig krop, lidt over moderat syre, eleveret alkohol og unge stålsatte tanniner.

En rimelig kølig Côtes du Rhône, som dog har brug for et par år til lige at modne og finde sig selv.

Frankrig
Côtes du Rhône
70% Grenache, 20% Syrah og 10% Cinsault
Frankrig
Côtes du Rhône
70% Grenache, 20% Syrah og 10% Cinsault