Ungdommelig næse med blid autolyse af surdej, brioche og oxidativ mandelskal. Frugten er domineret af abrikos, kvæde og meyercitron. Der er marguerittter, kamille og skovblåbær. Mineraliteten er høj med kalk og knuste sten. Lidt uinspirerende og syrnet næse, som mangler visdom og elegance.
Paletten er frisk og drevet af træfrugt med grønne æbler, citron og mandler. Der er desuden en ungdommelig abrikosnote, som giver en Franciacorta-karakter.
Ret uforfinet og skrap, volatil smag, som fremstår for aggressiv i øjeblikket.
Vinen er tør med høj syre samt moderat krop og alkohol.
Skuffende engelsk mousserende, som ikke formår at måle sig med Champagne.