WineManual Rainbow’s End, Cabernet Franc 2015 (Stellenbosch WO)

Rainbow’s End, Cabernet Franc 2017 (Stellenbosch WO)

91/100 point

Meget flot og præcis næse med likøragtig cassis og tørrede sorte kirsebær samt ristet sort blomme. Derudover er der violer og syrener sammen med pyraziner af solbærbusk, peberfrugt og selleri. Underliggende er der et meget let oxidativt præg af mandel sammen med blide aromaer af læder. Det er et dybt og koncentreret udtryk som udstråler intellektuel winemaking.

På paletten får man en voldsom gang brettanomyces, som her smager af stegt vildsvinepels. Vi overvejede at afskrive vinen som fejlbehæftet, da vildgæren her var decideret ødelæggende, men efter et par timer i et koldt køleskab faldt de røgede og animalske noter mere til ro.

Og frem kommer så en velstruktureret og koncentreret smagsoplevelse med ristet sort frugt, høj mineralitet af grafit og en let smag af frisk maling. Den likørprægede frugt får også følgeskab af mere naturligt modnede, og lettere syrlige, bær, som skaber en flot kølighed.

Vinen er tør med en fyldig krop, eleveret syre og tanniner og rimelig høj alkohol.

En meget vellavet Cabernet Franc med Sydafrikas klassiske forening mellem fuldmoden frugt og velstruktureret kølighed. Drikker fint nu, men kan også nydes med fordel de næste 3-5 år.

Sydafrika
Coastal Region
100% Cabernet Franc
Sydafrika
Coastal Region
100% Cabernet Franc