God saftighed i næsen med en dominerende og fejlplaceret aroma af bivoks. Underliggende er der marmeladeagtig rød frugt, tørrede figner og abrikos.
Paletten er kontrolleret og rimelig kølig i udtrykket, som giver en god harmoni. Det er en dejlig kontrast til de ellers bombastiske og ulækre primitivo’er, man typisk finder på markedet, som oftest druknes i fad. Her får man intet fad – kun klar og ren frugt, der dog stadig fremstår ret ordinært.
Vinen er tør med en sødmefornemmelse fra den saftige frugt. Syren er moderat, tanninerne rimelig lave, kroppen er fyldig og alkoholen er velbalanceret.
En af de bedre Primitivo’er, som formår at opretholde en fin friskhed og en ubombastisk og ikke-kunstig udstråling.