WineManual Mészáros Pál, Grandiózus Malbec 2017 (Szekszárd PDO)

Mészáros Pál, Grandiózus Malbec 2017 (Szekszárd PDO)

88/100 point

Ungdommelig næse med hindbærmarmelade og hindbærlikør samt sorte blommer. Det er et lettere rodet udtryk som også byder på lidt vanilje, karamel og gennemgående peber. Intensiteten er fin, men aromaerne er rimelig uinspirerende.

Paletten byder på udpræget violette blomster sammen med sort ristet frugt. Der er en mudderagtig mineralitet sammen med bagværkskrydderier og chokolade. Det smager tæt på Mendoza Malbec med en fin kombination af kølighed, lethed og lettere likøragtig moden frugt.

Vinen er tør med en kølig og luftig krop, moderat syre pg tannin samt lettere eleveret alkohol.

En udemærket Malbec, som dog fremstår noget rodet og en anelse syrnet i frugtprofilen. Til prisen mangler der mere personlighed og kompleksitet.

Ungarn
Dunántúl
100% Malbec
Ungarn
Dunántúl
100% Malbec