Superreduktiv næse med noter af krudt og kål. Der er limstift og subtil tropisk frugt med moden citrus og lidt træfrugt.
Smagen er også reduktiv med mineralske askenoter, der sammenflettes med grøn ananas, citron og blide fadnoter af toast, som afslører det burgundiske ophav. Ellers ligner denne vin til forveksling en naturvinsstil fra Jura.
Man fornemmer en meget subtil mus i eftersmagen, som bevidner en vinifikation med minimal intervention.
Vinen er tør med fyldig krop, høj syre og eleveret alkohol.
Dejlig vin med flot balance mellem stålsat kølighed og elegante tropiske frugtnoter. Det er god winemaking, hvor man formår at få det bedste ud af volatil syre, frugt, reduktion og fad.