WineManual Le Strette Danuel, Langhe Nebbiolo 2019 (Langhe DOC)

Le Strette Danuel, Langhe Nebbiolo 2019 (Langhe DOC)

88/100 point

Genkendelig Nebbiolo-næse med burgundisk elegance og aromaer af både syrlige og tørrede røde kirsebær, blid, men opløftende neglelaksfjerner (ethylacetat) og tørrede rosenblade. Man opfanger også en lille snert af noget opfedende fad, som giver lidt fyldige noter af vaniljekaramel og toast. Der er desuden klassiske krydrede noter af anis, harpiks, tjære og bitre rødder.

Paletten er lidt mere afdæmpet på frugtprofilen, hvor man får en mere syrlig fremtoning. Der er syrlige røde kirsebær, ribs og brombær sammen med udvandede krydderier. Man savner dog noget oprettende modenhed og koncentration i smagen, som kan udligne den høje syre og eleverede tannin. Her er det kun den høje alkohol, der bidrager med sødmefornemmelse og fylde. Afslutningen er også rimelig neutral, hvor man efterlades med flad syrlig frugt.

Lidt for halvhjertet Nebbiolo, hvor man dog alligevel finder en fin typicitet.

Italien
Piemonte
100% Nebbiolo
Italien
Piemonte
100% Nebbiolo