WineManual Lagar de Costa, Rego do Sol 2020 (Vino)

Lagar de Costa, Rego do Sol 2020 (Vino)

84/100 point

Ravfarvet og ufiltreret i glasset.

I næsen får man en fremtrædende fornemmelse af rød vermouth med noter af appelsinskal, korianderfrø og ingefær, som harmonerer fint med syrlige aromaer af stødte grønne æbler. Det er et oxideret og lettere eddikeagtigt udtryk, som mere vækker nysgerrighed fremfor instinktiv glædesfølelse.

Paletten følger næsen fint, men her skrues der endnu mere op for Vermouth-associationerne, hvor de oxiderede æbler også hænger ved længe i afslutningen. Det er en krydret og rustik vin, som ikke viser mange Albariño-karaktertræk, udover de fremtrædende terpenaromaer af appelsinskaller, som er blevet endnu mere ekstraheret fra skindkontakten.

Vinen er meget tør med lidt over moderat krop, eleveret syre og en tannisk fenolisk bitterhed, som giver en ru belægning på ganen.

Det er svært at sige, hvad producentens intentioner har været med denne naturvin, men den virker dog klart fejlbehæftet – og ikke på den charmerende måde.

Spanien
Galicien
100% Albariño
Spanien
Galicien
100% Albariño