Meget ungdommelig næse, som oser af usammenhængende noter af jordbærmarmelade, peber, mineralsk muldjord og bitre bagværkskrydderier. Man fornemmer en solmodenhed og en fin dybde, men der er ikke meget elegance at hente.
Paletten bliver noget sjovere. Her får man koncentration og struktur, som øjeblikkeligt omslutter hver eneste smagsreceptor i munden. Man kastes op til Rhônedalen med noter af pebret flæsk; ristet, blåsort frugt og harmoniske chokoladenoter fra fadet. Denne vin må være fremstillet fra gamle stokke, da man oplever en flot, ekstraheret smag.
Vinen er tør med fyldig krop, eleveret syre og tannin samt høj alkohol.
En vin med potentiale, som dog er alt for ung i øjeblikket. Giv den et par år til at samle sig og smide sin mælkede ungdomskarakter. Næsen trækker desværre ned.