WineManual Jakob Jung, Spätburgunder Tradition 2017 (Rheingau)

Jakob Jung, Spätburgunder Tradition 2021 (Rheingau)

90/100 point

Klassisk Spätburgunder-næse, som udstråler reduktive noter af krudt sammen med tranebær, ribs og kirsebær. Der er pebrede helklasenoter, som dufter af rabarber, og så får man en ungdommelig, syrnet fornemmelse af kernemælk, som fungerer godt for denne stil.

Der er fin balance mellem den naturlige modenhed i skovbærfrugten og køligheden, som bibeholder friskheden.

Paletten er mere syrlig i frugtprofilen, hvor der i stedet gives plads til en varmende frugtlikør, som dukker op i afslutningen. Dette betyder ikke, at vinen er bombastisk – det er blot smagen af frugten, som bliver mere sprittet fremfor naturligt frugtig i sin karakter.

Der er fine, varme bagværkskrydderier i smagen, som får følgeskab af bitter rabarber, blid peber og rød lakrids. Det er en smagfuld, men stadig let og delikat vin, som fremstår elegant og vellavet.

Vinen er tør med moderat krop og alkohol samt eleveret syre og formindsket tannin.

Imponerende Spätburgunder til prisen!

Tyskland
Rheingau
100% Spätburgunder
Tyskland
Rheingau
100% Spätburgunder