Her fornemmer man allerede kvalitet i næsen. Det er toastet, syltet og dejligt med mørke kirsebær og ribs.
Smagen er lidt nedtonet i forhold til hvad næsen byder på. Det er dog ikke en dårlig ting, eftersom det får vinen til at fremstå elegant og godt sat sammen. En anelse burgundisk i udtrykket med god struktur og et lille peber-bid.
Man fornemmer ikke at vinen har 7 år bag sig, da den smager frisk og samtidigt har lidt ungdommelighed over sig.
Det er en stor vin, som formenligt er inspireret af Bourgogne. Det ses også ved brugen af 70% nye franske egetræsfade.