Næsen byder på en koncentreret mikstur af sort frugt som blommer, brombær og kirsebær samt røg, lakrids, kaffe, chokolade og skvalderkål.
Desuden er der en alkoholisk varme, som får næsehårene til at trække sig sammen.
På paletten er den solid, kraftig og tør. Det er egentlig en velbalanceret vin, hvor den lidt afdæmpede frugt er fint integreret med de jordede og krydrede noter.
Der er desuden et fint tanninbid. Det er en helt udmærket og behagelig Syrah, men den mangler dog en længere finish, finesse og personlighed.
Vinen føles generelt som om den kommer fra et koldt klima – den er altså ikke bombastisk, men mere beskeden og robust – det klæder den godt!