Koldgæret næse med fremtrædne noter af pærevingummi samt lidt ølgær. Dette er et interessant blend af den neutrale Chardonnay-drue, og så den ekstremt parfumerede Gewürztraminer, som pifter duften op med sine 10% af blendet.
Gewürztramineren bidrager med lidt musk og terpenaromaer af litchi, rosenvand og appelsinolie. Børnevenlig og ultrafrisk duft, som dog ikke er særlig sofistikeret.
Paletten er lidt sjovere, hvor intensiteten er meget fremme i skoene. Vinen er cremet med masser af slikket pære og vingummi sammen med Gewürztraminerens muskede karakter. Det er en meget frugtig vin, som dog alligevel har lidt dybde og kompleksitet.
Vinen er tør med en god sødmefornemmelse, fyldig krop samt eleveret syre og alkohol.
En sjov vin, som vil behage langt de fleste.