God knald på intensiteten, der øjeblikkeligt viser marmeladefrugt i form af hindbær, jordbær og tranebær. Man finder en lettere laktisk aroma i form af ferskenyoghurt og et noget usofistikeret og halvbeskidt fad, der afgiver vaniljekaramel, savsmuld, mokka og chokolade.
Paletten er meget saftig, men mere vinøs end næsen. Det er igen supermoden og marmeladeagtig frugt, som dominerer sammen med lidt peber og blid muldjord. Man får dog også lidt syrlig frugt, som opfrisker udtrykket en del. Fadet dukker op i afslutningen, men fremstår mindre beskidt – dette holdes dog i skak ved at servere vinen en anelse afkølet.
Vinen er tør, men med et par gram opfedende restsukker. Kroppen er meget fyldig, og man finder moderate tanniner, lidt over moderat syre og høj alkohol (15%).
En ordinær og genkendelig Zinfandel, som mangler sofistikation i næsen.