WineManual Celler Masroig, Les Sorts Sycar 2017 (Montsant DO)

Celler Masroig, Les Sorts Sycar 2017 (Montsant DO)

90/100 point

Høj intensitet i næsen, hvor man øjeblikkeligt fornemmer amerikansk fad som afgiver kraftige aromaer af dild, kokos og chokolade. Frugten ligger mere i baggrunden og er præget af hindbærlikør, blåbærtærte og figner.

Paletten er saftig, men mere kontrolleret end næsen med en fin kølighed. Her er frugten mindre likøragtig, men stadig fuldmoden og lettere ristet. Det er sorte bær og sorte blommer, der dominerer sammen med masser af krydderi fra fadet.

Der bliver igen skruet op for chokolade, dild, kokos og karamel, som især træder frem mod afslutningen, hvor alkoholen også afgiver god varme og bidrager med en “blomme i madeira”-agtig udstråling.

Ingen tvivl om, det er en kraftig vin, men man får stadig den kølighed og flotte struktur, som vinene fra Montsant er så kendte for at kunne levere – og så endda til så fordelagtig en pris!

Vinen er tør med fyldig krop, eleveret syre, moderate tanniner og høj alkohol (14,5%).

Drikker fint nu i sin ungdom, men vil også være interessant om et par år, hvor vinen vil falde lidt mere til ro, blive blødere og fremhæve mere jordede noter og endnu mere tørret frugt.

Spanien
Catalonien
60% Carignan og 40% Syrah
Spanien
Catalonien
60% Carignan og 40% Syrah