Klassisk Grüner-næse med god intensitet, der byder på pære, nektarin og citron. Desuden finder man en let krydret profil af hvid peber, radisse, sukkerærter og forårsløg.
Paletten har et blidt, luftigt og lettere røget peberbid sammen med rucola, syrlig stenfrugt og hvide blomster. Man finder en fin stenet mineralitet og en let cremethed sammen med lidt grøn mandel.
Vinen er tør med moderat krop og alkohol samt eleveret syre.
Klassisk, men uinspirerende indgangs-Grüner fra Wachaus største producent/kooperativ.