Genkendelig sydrhône-næse med ristede blommer, peber og volatil syre i form af syltede agurker. Det kompakte og stadig indelukkede udtryk fra 2017-årgangen gør det svært for denne vin at åbne op. Sød lakrids, varm og fugtig jord samt tørret grapefrugtskræl danner dog et klassisk, men dog meget ordinært og syrnet udtryk.
Paletten har en noget neutral ankomst, som dog udvikler sig mod afslutningen, hvor saftige bær, provencekrydderier og tørret lavendel dominerer sammen med den smagsløftende alkohol. Udtrykket er simpelt og ukompliceret og det lette præg af flormelisdækket fersken, forbindes lynhurtigt med billig rødvin.
Vinen er tør med moderat krop og syre samt lave tanniner.
En forsigtig og uelegant sydrhône, der virker en anelse kemisk og skarp i kanten.